Afhængig af hvilken uddannelse du søger, hvilken uddannelsesbaggrund du kommer med, samt hvilket tidspunkt på året, du ønsker at starte uddannelse, så skal du være opmærksom på, at der er forskellige ansøgningsfrister.
Hvor skal du ansøge henne?
Hvis du vil starte på en erhvervsakademiuddannelse eller professionsbachelor til sommer, skal du søge via Den Koordinerede Tilmelding. Du går på Optagelse.dk og klikker på fanen ”søg videregående uddannelse.” Har du allerede en uddannelse på erhvervsakademiniveau og vil du søge ind på en Top-Up Bachelor som overbygning til sommer, skal du søge ind via nemStudie.
Ansøgningsperioder
- Vil du søge ind via kvote 2, så er ansøgningsperioden fra d. 1. februar til d. 15. marts. kl. 12.00.
- Vil du søge ind via kvote 1, er ansøgningsperioden fra d. 15. marts kl. 12.00 til d. 5. juli kl. 12.00.
- Vil du søge ind på en Top-Up Bachelor med sommerstart, er ansøgningsperioden fra d. 1. februar til d. 1. juli kl. 12.00.
- Vil du søge ind på en Top-Up Bachelor med vinterstart, er ansøgningsperioden fra d. 1. februar til d. 1. december kl. 12.00.
Ledige pladser
Den 28. juli kl.00:01 får du svar på, om du er kommet ind på din ønskede uddannelse. Bliver du ikke optaget på dit ønskede studie eller nåede du ikke at ansøge, så har du mulighed for at søge ind på de ledige pladser, der ikke er blevet besat i løbet af hovedoptaget (kvote 2 og kvote 1). Fra den 28. juli offentliggør vi listen over vores uddannelsers ledige pladser, som du kan søge via nemStudie. Vil du starte dit studie til vinter (februar), og har du ikke nået at ansøge inden for ansøgningsfristerne på kvote 2 eller kvote 1, kan du stadig nå at søge via vores ledige pladser. Ansøgninger til ledige pladser behandles løbende og optages efter ”først-til-mølle-”princippet. Der er derfor ingen frist for ansøgninger i efteroptaget.
Andre krav
Opfylder du ikke adgangskravene, men ønsker du at søge optagelse på individuel vurdering (IKV), søger du ind på dispensation eller søger du på baggrund af grønlandsk særordning, så skal du søge kvote 2. Har du et udenlandsk adgangsgrundlag skal du være opmærksom på, at adgangskravene er anderledes og du skal søge via kvote 2.