25-årige Katrine Kesselhahn var blandt dem, der den 28. juli fik tilbudt studieplads på Zealand. Nu ser hun frem til at starte på datamatiker-uddannelsen i Roskilde.
“Jeg valgte at søge ind på datamatiker, fordi jeg er interesseret i it og mere specifikt kodning. Det var også en af de eneste uddannelser, hvor der er lavet et hold, der tager hensyn til de problemer, man har, når man ligger på autisme-spektrummet, som jeg gør,” siger Katrine Kesselhahn.
Et klassemiljø hvor der tages hensyn
”Jeg ville sagtens kunne have søgt ind på kvote 1 til de normale datamatikerhold med mit snit, men jeg kan ikke gå på uddannelse, hvis ikke der tages nogen hensyn,” siger Katrine Kesselhahn.
Jeg har prøvet at gå på normale uddannelser, altså uddannelser hvor man ikke tager individuelt hensyn, og fandt ud af, at det ikke var muligt for mig at gennemføre det. Derfor er jeg glad for at finde et sted, hvor det er muligt for mig at få en uddannelse. Det er også relativt for nyligt jeg fandt ud af, at jeg var interesseret i IT, og det er derfor nærmest et mirakel.”
Fremtidstanker
Katrine har også gjort sig tanker om fremtiden med en datamatikeruddannelse i bagagen.
”Jeg håber at få et job, hvor de også kan tage lidt hensyn og derefter leve et normalt liv. Måske endda hos hvem end jeg ender ud i at være hos praktik hos.”