Sjællands Erhvervsakademi
EN DK

De unge vil gøre en forskel

Den 5. juli kl.12 var fristen for at søge ind på videregående uddannelse via kvote 1. På Zealand oplever vi en 4% stigning på førsteprioritetsansøgere.

Godt 5049 unge har i år trykket send på en ansøgning til en af Zealands 23 videregående fuldtidsuddannelser, hvilket svarer til en stigning på 4%.

Grøn uddannelse vinder frem
“Vi ser en flot interesse for vores grønne uddannelser til Jordbrugsteknolog, der udbydes i Slagelse, og Professionsbacheloruddannelsen Urban Landskabsingeniør. Derudover ser vi fremgang på en række tekniske uddannelser til blandt andet Laborant, El-installatør og Procesteknolog,” siger Ulla Skaarup, rektor for Zealand.

Uddannelse former fremtiden
“Vi er glade for, at vi kunne imødekomme de unge mennesker, der ønsker at studere lokalt. Det tyder på, at de allerede ved, at det er muligt at tage næste skridt i deres uddannelsesvej uden at flytte til en af de større byer, ” siger rektor Ulla Skaarup, og fortsætter:

“Regionens virksomheder nyder allerede godt af, at vores studerende som led i uddannelsen kommer i praktik, og skaber værdi med det samme. Det er glædeligt, for vi har behov for dygtige unge, der kan være med til at sætte gang i hjulene igen i regionen og i virksomhederne,” siger Ulla Skaarup.

“Samtidig ser vi også, at årgangene bliver mindre og efter mere end et år med corona-nedlukning og rejserestriktioner, så er der ikke noget at sige til, at der kan være en større udlængsel at spore i år,” siger Ulla Skaarup.

Zealand

Cookie-indstillinger

Zealand og tredjeparter bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse af zealand.dk samt til statistik. Du kan til- og fravælge cookies ved at klikke på knapperne herunder. Når du klikker ‘Accepter alle’, accepterer du vores brug af cookies og Zealands privatlivspolitik. Du kan ændre eller trække din accept tilbage ved at klikke på ‘Cookieindstillinger’ i bunden af siden. Læs mere om cookies i vores cookiepolitik

Tilbage

Cookie-indstillinger

Hvis du ikke ønsker, at vores samarbejdspartnere behandler dine persondata og anvender dem på tværs af internettet, kan du fravælge det her.

Formål