Zealands FabLab, Fablab Danmark, er med i kampen mod covid-19.
Vores FabLab, @fablabdanmark, modtog i midten af sidste uge et – af Region Sjælland – godkendt design af visir. Så nu er vi i fuld gang med at hjælpe med at producere værnemidler. Vores undervisere på FabLab har derfor taget 3D-printerne med hjem – og her kører på fuld knald for at printe visirer til blandt andet læger og sygeplejersker, der håndterer covid-19 patienter.
Alt dette bliver gjort i samarbejde med andre makere fra en række andre institutioner, samt privatpersoner og mindre firmaer.
Hvis du vil følge med kan du se mere på Zealands Facebook side og på FabLab Danmark, der er Zealands FabLab.
Du kan også følge andre makere i deres arbejde via Facebook-gruppen DK Makers mod Corona.
Hvis du vil vide mere om Zealands FabLab, FabLab Danmark, kontakt:
Projektleder Helle Hauskov HHAU@zealand.dk/ 50762818
projektleder Hans Peter Haastrup-Nielsen HP@zealand.dk/50762816