Arbejdsmiljøledelse
Bliv en skarp leder på arbejdsmiljøområdet ved at dygtiggøre dig inden for bl.a. risikovurdering og sikkerhedskultur samt forebyggelse for psykisk og fysisk arbejdsmiljø.
Introduktion
På faget Arbejdsmiljøledelse lærer du at anvende centrale metoder og redskaber inden for ledelsesregulering af arbejdsmiljøarbejdet, og du lærer f.eks. at arbejde konstruktivt med risikovurdering og forebyggelse for et sikkert og godt arbejdsmiljø. Du får teori og metoder til at kunne tilrettelægge og implementere tiltag til at sikre arbejdsmiljøstandarder.
Du får viden om
Du får teori og metoder til at kunne lede forebyggende processer, herunder risikovurdering og sikkerhedskultur inden for det psykiske og fysiske arbejdsmiljø. Du lærer bl.a. om ulykkesforebyggelse, den danske arbejdsmarkedsmodel (Flexicurity) og arbejdsmiljøstandarder. Du får metoder til måling af det psykiske arbejdsmiljø og til konsultation og inddragelse af medarbejdere. På faget arbejder du også med udviklingen af komplementære relationer mellem leder og medarbejdere, så virksomhedens effektivitet bliver styrket. Du får konkrete ledelsesredskaber til aktivt at kunne tage del i virksomhedens arbejdsmiljø. Du får viden om ledelse af systematisk arbejde med arbejdsmiljø, hvor der er fokus på forebyggende processer og en sund og sikker arbejdsplads, hvor trivslen blandt medarbejderne er høj.
Kompetencer og udbytte
Du bliver i stand til at håndtere og lede udviklingsorienterede situationer og processer inden for arbejdsmiljøområdet. Du får teori og metoder til konkrete ledelsestiltag og forebyggende indsatser til trivsel på arbejdspladsen, og hvordan de bedst gennemføres. Du bliver bindeled mellem din virksomhed og de regulerende instanser, og så er du med til at forbedre og sikre arbejdsmiljøet på din arbejdsplads.
Hvorfor er en efteruddannelse god for dig?
Med en efteruddannelse får du muligheden for at styrke dine kompetencer og karrieremuligheder. Du kan læse mere om økonomi, tilskudsmuligheder, skræddersyede forløb og tilbud til virksomheder. Få mere viden og læs mere her.