Ernæring og sundhed
På faget Ernæring og sundhed lærer du at lave professionelle måltider, hvor ernæring, kvalitet og dokumentation og god smag er i fokus.
Introduktion
Ernæring og sundhed er faget, hvor du lærer at planlægge og fremstille velsmagende, bæredygtige og ernæringsrigtige måltider. Du lærer også at lave planer for kost og diæter samt at kunne dokumentere kvaliteten af maden i alle typer køkken, fra det klassiske over det grønne og veganske til specialkost.
Du får viden om
På Ernæring og sundhed får du viden om de grundlæggende faglige metoder og redskaber til at sikre sund og velsmagende kost, for eksempel de anbefalede parametre for energi og næringsstoffer samt principper for diæter og kostvejledning. Du får også indgående kendskab til modeller for beregning af næring og planlægning af større madproduktioner, som du kan anvende i praksis, hvad enten du arbejder som kostvejleder, diætist, ernæringsassistent, i storkøkken, kantine eller med storproduktion af fødevarer.
Kompetencer og udbytte
Den værktøjskasse, du får med fra Ernæring og sundhed kan du bruge i praksis med det samme i dit job: Du bliver fagligt skarp på planlægning af måltidsproduktion, men beregning af energi og næringsstoffer, som du kan anvende i både produktion og kostvejledning. Du får også konkrete værktøjer til blandt andet kostvejledning og at sikre den rette næring i madproduktion og diæter.
Kontakt Efteruddannelse
Hvis du har brug for hjælp, så kontakt Efteruddannelse via vores hovednummer 5076 2670 Telefontid mandag-torsdag kl. 9-15. Fredag kl. 9-12. eller skriv til os via mail: efteruddannelse@zealand.dk
Hvorfor er en efteruddannelse god for dig?
Med en efteruddannelse får du muligheden for at styrke dine kompetencer og karrieremuligheder. Du kan læse mere om økonomi, tilskudsmuligheder, skræddersyede forløb og tilbud til virksomheder. Få mere viden og læs mere her.