Kvalitetsoptimering - Service Management
Gennem faget opnår du evner og færdigheder til at forstå teorien og det praktiske arbejde bag udvikling af kvalitetskoncepter og i anvendelse af værktøjer i kvalitetsoptimeringsprojekter.
Introduktion
Gennem faget Kvalitetsoptimering sætter vi fokus på, hvordan processer optimeres og styrkes. I relation til uddannelsen i Service Management er det værdifulde kompetencer at få med, for ved at kunne vurdere processer ud fra en kvalitetsoptik kan du sammen med dine kollegaer skærpe de interne processer og blive bevidst om udfordringer og svagheder. I sidste ende kommer det jeres kunder til gode, idet de vil opleve større sammenhæng i services og få en bedre oplevelse. I faget bliver du introduceret til Six Sigma, Lean og øvrige kvalitetsoptimeringsværktøjer. Der er metoder, som virksomheder har stor succes med, når de optimerer deres forretning f.eks. i processer i produktion, i kortlægning af data, materialer, råstoffer eller hvad der ellers udgør kerneforretningen i din virksomhed.
Kompetencer
- Forretningsprocesser
- Kvalitet
- Kvalitetskontrol
- Kvalitetsoptimering
- Kvalitetsstyring
- Kvalitetstestning
- Optimeringsprocesser
- Proces
- Procesoptimering
- Processtyring
- Produktionsprocesser
Du får viden om
På Kvalitetsoptimering går vi tæt på f.eks. optimeringsværktøjet Lean og på DMAIC processen, som omfatter nedslagene i form af Define, Measure, Analyze, Improve og Control.
Du lærer også anvendelse om af VSM – en slags ”værdistrømsmapping”, som dækker over en kortlægning af f.eks. materialer, informationer eller andet, som kommer til eller bruges i en virksomhed.
Vi kommer også rundt om PDSA-cirklen, som er en systematisk forbedringsmodel, man bruger til at udvikle, afprøve, implementere og tilpasse forandringer i virksomhedens daglige arbejde.
Kompetencer og udbytte
Med indsigt i en række forskellige værktøjer kan du bidrage til at effektivisere din virksomheds processer. Ved at reducere spild i værdiflowet, så sparer du ressourcer og strømlinjer oplevelsen af virksomhedens services. Samtidig frigør det tid og rum til f.eks. til nyudvikling.
Samlet set vil viden og færdigheder, som du får adgang til fra Kvalitetsoptimering stille jer bedre i konkurrencen med andre. Du opnår teoretisk indsigt og viden bag om modellerne, og du lærer det praktiske arbejde med metoderne, så du kan gå hands-on til værks hjemme i din virksomhed.
Kontakt Efteruddannelse
Hvis du har brug for hjælp, så kontakt Efteruddannelse via vores hovednummer 5076 2670 Telefontid mandag-torsdag kl. 9-15. Fredag kl. 9-12. eller skriv til os via mail: efteruddannelse@zealand.dk