Ledelse og relationel kompleksitet
På faget Ledelse og relationel kompleksitet udvikler du dine kompetencer indenfor selvledelse og medledelse, mens du lærer at navigere i komplekse relationer og organisationer.
Introduktion
Med faget Ledelse og relationel kompleksitet udvikler du dit lederskab og din relationelle forståelse i komplekse interaktioner. Du får redskaberne til at udvikle en mere effektiv, reflekteret opmærksom og nærværende ledelsesstil med teorier og metoder inden for personlighedsudvikling og relationelle kompetencer. Samtidig får du indsigt i, hvordan du udvikler handleplaner, så du kan udøve reflekteret og hensigtsmæssig selv- og medledelse.
Kompetencer
- Konflikthåndtering
- Medledelse
- Mindfulness
- Personlighedsudvikling
- Samarbejde
- Selvledelse
Du får viden om
Lederskab handler også om at begå sig i komplekse relationer i forhold til medarbejdere, kolleger, ledere, kunder, netværk og samarbejdspartnere. På faget Ledelse og relationel kompleksitet får du en bedre forståelse af dig selv – både som menneske og som leder i en kompleks organisatorisk sammenhæng. Du bliver klædt på til at udføre bevidst, reflekteret og hensigtsmæssig selvledelse og medledelse. Du lærer ikke blot at lede andre, men også dig selv. Undervejs i undervisningen tilegner du dig viden, færdigheder og kompetencer til at begå dig professionelt i komplekse organisationer og i forskellige relationelle sammenhænge. På faget opnår du indsigt i, hvordan du kan udvikle handleplaner og anvende teorier, begreber og metoder om ledelse i relationel kompleksitet, men også hvordan du medtænker systemisk og kommunikativ ledelse, mentaliseringsbaseret ledelse og mindfulness aktivt i dit lederskab.
Kompetencer og udbytte
Du udvikler dit lederskab, og forstår dig selv bedre som menneske og som leder. Du udvider dine handlekompetencer gennem teoribaserede og empiriske analyser og kan reflektere over din egen ledelsesvirkelighed. Du kan handle på baggrund af relevante teorier og metoder om personlighedsudvikling, identitetsskabelse og relationelle kompetencer samt ledelse i komplekse organisationer, og gøre brug af din nye viden i praksis med det samme.
Kontakt Efteruddannelse
Hvis du har brug for hjælp, så kontakt Efteruddannelse via vores hovednummer 5076 2670 Telefontid mandag-torsdag kl. 9-15. Fredag kl. 9-12. eller skriv til os via mail: efteruddannelse@zealand.dk
Hvorfor er en efteruddannelse god for dig?
Med en efteruddannelse får du muligheden for at styrke dine kompetencer og karrieremuligheder. Du kan læse mere om økonomi, tilskudsmuligheder, skræddersyede forløb og tilbud til virksomheder. Få mere viden og læs mere her.