Lederens relationskompetencer
Du lærer at skabe positive relationer og kommunikere på måder, der giver grundlag for bæredygtighed i din ledelse og i organisationen.
Introduktion
På faget Lederens relationskompetencer styrker du dit ledelsesmæssige værdisæt, da du både får indsigt i relationskompetencer og en psykologisk forståelse, som du kan bruge i egen ledelsespraksis. Målet med faget er at give dig viden og værktøjer til at blive endnu bedre til at skabe positive relationer, sådan at du kan navigere og kommunikere på måder, der giver grundlag for bæredygtighed i din ledelse og i organisationen. Du arbejder med aktivt med relationskompetencer, bløde værdier og med din viden skaber du positive relationer, god kommunikation og trivsel blandt dine medarbejdere.
Kompetencer
- Forandringsledelse
- Ledelse
- Ledelsesfilosofi
- Ledelsesidentitet
- Ledelsespraksis
- Medarbejderledelse
- Personaleledelse
- Praksisledelse
- Relationer
- Teamledelse
Du får viden om
På faget Lederens relationskompetencer får du viden om teorier, begreber og modeller om relationskompetence med relevans for ledelse og det ledelsesmæssige rum. Du får værktøjerne til at handle og styrke relationerne til dine medarbejdere. Du lærer om relationskompetence som begreb og om selvrefleksivitet, mentalisering og selvafgrænsning, men også viden om følelsesmæssig intelligens samt tilknytningsteoriens betydning i ledelse. Du opnår viden og forståelse for relationskompetence – i et eksistentielt, psykodynamisk, og psykosomatisk perspektiv. Du identificerer egne og teamets kompetencer, så du indgår konstruktivt i relationer med nærvær og handlekraft til gavn for medarbejderne, organisationen og opgaveløsningen. Med din viden bidrager du til udviklingsprocesser i egen organisation med henblik på udvikling af relationskompetent ledelse og handling i praksis. Det betyder, at du arbejder med relationskompetencer og med din viden skaber du positive relationer, god kommunikation og bæredygtig ledelse.
Kompetencer og udbytte
Du lærer at omsætte teorier, begreber og metoder til praksis. Du styrker din ledelsesstil, da du besidder redskaberne til at identificere organisationens behov for relationskompetencer sådan, at du styrker samarbejdet med både ledelsen og medarbejderne. Du arbejder relationskompetent med koordinering, ledelse og skaber handling i praksis.
Hvorfor er en efteruddannelse god for dig?
Med en efteruddannelse får du muligheden for at styrke dine kompetencer og karrieremuligheder. Du kan læse mere om økonomi, tilskudsmuligheder, skræddersyede forløb og tilbud til virksomheder. Få mere viden og læs mere her.