Logistik
Du lærer at analysere virksomhedens logistik og bruge logistik som konkurrenceparameter.
Introduktion
Med faget Logistik lærer du at komme med forslag til højere effektivitet i værdikæden fra forsyning og produktion til distribution. Du lærer at anvende forskellige værktøjer til at sammensætte et optimalt lager ud fra en prognose. Du lærer samtidig at tage højde for prognoseusikkerheden i forhold til leverandørens leveringstid (lead time), virksomhedens egen lead time og det serviceniveau der ønskes.
Du får viden om
Du får grundlæggende viden om værdikæden og hvordan man bruger den som redskab til at analysere og skabe forbedringer i kæden, som i sidste ende vil kunne resultere i bedre likviditet for virksomheden. Herunder en grundlæggende viden om et produkts livscyklus og hvilken rolle det spiller for logistik for virksomhedens værdikæde.
Du lærer at tænke på både operationelt og taktisk niveau i forhold til forsyningen, produktionen og distributionen i virksomheden. Du kommer også til at arbejde med kvalitetsstyring, metode, organisering og projektstyring.
Kompetencer og udbytte
Du opnår en helhedsforståelse af virksomhedens logistiksystem og forsynings- og værdikæder. Du tilegner dig viden, færdigheder og kompetencer til professionelt at kunne tage dig af virksomhedens logistiske problemstillinger og komme med forslag til optimeringer af virksomhedens værdikæde.
Hvorfor er en efteruddannelse god for dig?
Med en efteruddannelse får du muligheden for at styrke dine kompetencer og karrieremuligheder. Du kan læse mere om økonomi, tilskudsmuligheder, skræddersyede forløb og tilbud til virksomheder. Få mere viden og læs mere her.