Mad og måltidsproduktion
På faget Mad og måltidsproduktion får du styr på de tekniske forhold og grundlæggende principper ved planlægning, gennemførsel, dokumentation og udvikling af mad- og måltidsproduktioner.
Introduktion
På Mad og måltidsproduktion lærer du at producere ernæringsrigtige måltider i for eksempel industrikøkkener, kantiner, institutioner, spisesteder, kantiner og andre storkøkkener. Du vil blive klædt på til at planlægge og lede en madproduktion, der lever op til de højeste standarder, et storkøkken skal leve op til – og samtidig være en sund forretning.
Du får viden om
Mad og måltidsproduktion på Zealand giver dig indsigt i og viden om mad- og måltidsproduktion til de relevante målgrupper – ældre, patienter, børn, etc. – samt de rette værktøjer til at sikre, at maden er ernæringsmæssigt sammensat med høj kvalitet.
Du får indgående kendskab til grundlæggende ledelses- og motivationsteorier samt planlægning af måltidsproduktionen. Desuden får du viden om krav i forhold til produktionsudstyr, sensorik og kulinarisk kvalitet samt ikke mindst råvarer, tilberednings- og konserveringsmetoder.
Faget er oplagt for alle inden for måltidsproduktion, uanset om du er køkkenassistent, leder, diætist, kostvejleder, kok, etc.
Kompetencer og udbytte
Du får udviklet en række stærke kompetencer undervejs i faget, en af de vigtigste er, at du lærer at operationalisere din nye viden – at føre den ud i praksis. Du får oveni værktøjer til at lede og motivere dine medarbejdere, så proces og produktion bliver optimal. Med andre ord lærer du at anvende din nye viden i praksis med fokus på at udvikle, lede og udføre mad- og måltidsproduktioner af højeste kvalitet.
Kontakt Efteruddannelse
Hvis du har brug for hjælp, så kontakt Efteruddannelse via vores hovednummer 5076 2670 Telefontid mandag-torsdag kl. 9-15. Fredag kl. 9-12. eller skriv til os via mail: efteruddannelse@zealand.dk
Hvorfor er en efteruddannelse god for dig?
Med en efteruddannelse får du muligheden for at styrke dine kompetencer og karrieremuligheder. Du kan læse mere om økonomi, tilskudsmuligheder, skræddersyede forløb og tilbud til virksomheder. Få mere viden og læs mere her.