Økonomistyring i praksis
Du vil blive klædt på til at være en nøglespiller i virksomhedens økonomistyring.
Introduktion
Med faget Økonomistyring i praksis får du omsat teoretisk viden fra faget Erhvervsøkonomi til praksis. Du vil blive udstyret med en række redskaber til at holde virksomhedens økonomi på rette spor. Undervisningen er praksisnær, så du nemt vil kunne anvende fagets teorier i dit daglige arbejde.
Du får viden om
Du lærer at udarbejde periodeopdelte resultat-, balance- og likviditetsbudgetter. Du vil blive i stand til at beskrive forudsætningerne for et budget og forklare dets usikkerhed, og du lærer at udarbejde forslag til investering og finansiering. På uddannelsen lærer du bl.a. om budget og budgetkontrol, intern økonomirapportering, finansiering og investering, herunder optimal levetid og differensinvesteringer. Der vil være inddragelse af studie- og fagrelevant praksis.
Kompetencer og udbytte
Du lærer professionelt at håndtere økonomifunktionen i en virksomhed. Du vil få den nødvendige ballast, til at kunne gennemskue virksomhedens komplekse økonomi. Ved hjælp af analyseværktøjer vil du kunne vurdere virksomhedens kapitalbehov og komme med underbyggede forslag til finansiering, med henblik på realisering af virksomhedens ønskede mål.
Hvorfor er en efteruddannelse god for dig?
Med en efteruddannelse får du muligheden for at styrke dine kompetencer og karrieremuligheder. Du kan læse mere om økonomi, tilskudsmuligheder, skræddersyede forløb og tilbud til virksomheder. Få mere viden og læs mere her.