Organisationspsykologi og ledelse
På faget Organisationspsykologi og ledelse udvikler du dit personlige lederskab med afsæt i psykologi og organisationsanalyse, og du får viden som du kan bruge i praksis med det samme.
Introduktion
Med faget Organisationspsykologi og ledelse udvikler du dit lederskab, mens du med afsæt i psykologiske perspektiver lærer at identificere både dine egne og organisationens udviklingsbehov. Du lærer at vurdere og anvende de relevante løsningsmodeller til gavn for medarbejdere og organisationen.
Kompetencer
- Analyse
- Kommunikation
- Kulturforståelse
- Ledelsespraksis
- Organisationspsykologi
- Samarbejde
- Tillid
- Trivsel
Du får viden om
Du udvikler dit lederskab og får psykologiske perspektiver ind som redskab i din ledelsespraksis. På baggrund af den organisationspsykologiske forståelse, som du får gennem undervisningen, kan du vurdere, begrunde, udvælge og anvende relevante løsningsmodeller for egen organisation. Du lærer at anvende de rette teorier, begreber og metoder inden for udvalgte organisationspsykologiske områder, sådan at du kan understøtte medarbejderne i opgaveløsningen og håndtere problemstillinger i organisationen. Du får viden om personlighedspsykologi, kommunikation mellem mennesker, organisationsteori, og indsigt i drivkraften bag vores handlinger. Med disse forudsætninger i bagagen kan du gøre brug af psykologiske begreber og metoder, sådan at du i din egen ledelsesmæssige praksis kan skabe trivsel blandt dine medarbejdere og effektivitet i opgaveløsningen.
Kompetencer og udbytte
Du tilegner dig viden, færdigheder og kompetencer som du kan gøre brug af i relation til udvikling af egen ledelsespraksis. På baggrund af din organisationspsykologiske forståelse og indsigt i samspillet mellem ledelse og psykologi udvikler du dit lederskab og din ledelsespraksis samt organisationen. Du kan reflektere over udvalgte organisationspsykologiske retningers begreber og metoder i forhold til egen praksis, og dermed understøtte organisationens kerneopgave og håndtere hverdagens udfordringer som leder.
Kontakt Efteruddannelse
Hvis du har brug for hjælp, så kontakt Efteruddannelse via vores hovednummer 5076 2670 Telefontid mandag-torsdag kl. 9-15. Fredag kl. 9-12. eller skriv til os via mail: efteruddannelse@zealand.dk
Hvorfor er en efteruddannelse god for dig?
Med en efteruddannelse får du muligheden for at styrke dine kompetencer og karrieremuligheder. Du kan læse mere om økonomi, tilskudsmuligheder, skræddersyede forløb og tilbud til virksomheder. Få mere viden og læs mere her.