Proces og metode
I faget Proces og metode er fokus rettet mod et teknisk emne, du selv vælger. Du lærer at anvende teorier og metoder til dataanalyse og at formidle ny teknisk viden fra fagligt til videregående niveau.
Introduktion
På faget Proces og metode lærer du at omforme din tekniske viden og nye kompetencer fra et fagligt til videregående niveau. Du lærer blandt andet at udvælge en proces eller metode, der er egnet til dit tekniske emnefelt. Desuden opnår du viden og kompetencer til at tilegne dig ny viden på en fagligt stærk og struktureret måde.
Du får viden om
På faget Proces og metode får du blandt andet indsigt i, hvordan du opsøger ny viden inden for et selvvalgt teknisk emne, at anvende teorier og metoder til fortolkning af data samt i at formidle din viden i form af tekniske rapporter. Du opnår også professionelt kendskab til metoder og teorier til at transformere et teknisk emne fra fagligt til videregående niveau. Ydermere bliver du på kurset skarp i metodevalg, emnevalg, problemformulering, litteratursøgning samt ikke mindst at kunne bringe teorier i spil i argumentation i forhold til teoretiske og praktiske problemstillinger.
Kompetencer og udbytte
Med Proces og metode får du en række direkte anvendelige kompetencer med dig i din fagfaglige værktøjskasse. Du vil for eksempel kunne mestre at håndtere fortolket viden samt afgrænse viden i forbindelse med beskrivelse af problemstillinger.
Desuden bliver du i stand til at anvende teori til diskussion af teoretiske og praktiske problemstillinger samt søge og vælge litteratur, læse, forstå og bruge teorien i praksis i faglige emner. Ydermere vil du kunne indsamle data og argumentere struktureret for dine faglige tolkninger i forbindelse med studiet.
Kontakt Efteruddannelse
Hvis du har brug for hjælp, så kontakt Efteruddannelse via vores hovednummer 5076 2670 Telefontid mandag-torsdag kl. 9-15. Fredag kl. 9-12. eller skriv til os via mail: efteruddannelse@zealand.dk
Hvorfor er en efteruddannelse god for dig?
Med en efteruddannelse får du muligheden for at styrke dine kompetencer og karrieremuligheder. Du kan læse mere om økonomi, tilskudsmuligheder, skræddersyede forløb og tilbud til virksomheder. Få mere viden og læs mere her.