Strategisk kommunikation
Bliv en kompetent strategisk kommunikatør, der kan formidle virksomhedens strategi til de rette interessenter på rette tid, på rette måde.
Kompetencer
- Kommunikation
- Kundekommunikation
- Strategi
Du får viden om
På faget Strategisk kommunikation får du et solidt grundlag til i praksis at arbejde med virksomhedens strategiske tilgang til kommunikation. Du bliver blandt andet indført i, hvordan du tilgår, planlægger og udfører større kommunikationsopgaver i din organisation. Du opnår grundlæggende viden om teorierne på kommunikationsområdet samt kommunikationsanalytiske metoder og planlægning.
I undervisningen kommer vi rundt om en lang række kerneområder inden for kommunikation, blandt andet forandringskommunikation, branding, storytelling samt ikke mindst krisehåndtering. Dertil kommer selvfølgelig de interne kommunikationsdiscipliner. Vi lægger vægt på, at du kan genkende elementerne af undervisningen fra din hverdag, da vi anvender cases, som optager de studerende. Vi sikrer, at der altid er en rød tråd til den faglige virkelighed, du opererer i.
Kompetencer og udbytte
Du opnår en række færdigheder, når du har gennemført dette fag: Du kan både lægge det strategiske langsigtede snit for kommunikationen, så den rimer på både værdierne og den overordnede strategi i din virksomhed. Du bliver også sikker udi brandslukning, så du er klar, når krisen rammer og journalisterne jager en skarp vinkel. Du vil desuden besidde de rette værktøjer til at foretage grundige analyser ind under huden på jeres målgrupper samt kunne lægge strategien for, hvordan i trænger igennem støjen og i praksis får leveret jeres budskab til interessenterne.