Videregående Programmering
På Videregående Programmering lærer du de færdigheder inden for programmering, der skal for, at du kan arbejde bredt inden for IT-udvikling og programmeringssproget C#
ECTS
Niveau
Introduktion
På faget bygger vi videre på de grundlæggende erfaringer, du gjorde dig på Programmering. Her lærer du at udvikle kvalitetsprogrammer i #C. Og du lærer – også hands on – at udarbejde gode programmer samt at anvende abstraktioner, mønstre og teknikker i #C. Foruden bestået Programmering anbefaler vi, at du har matematik og engelsk på niveau C for at få det optimale ud af faget.
Du får viden om
På Videregående Programmering kommer du til at beskæftige dig med programmeringssprog som et hele: Du lærer de basale elementer og metoder, som det består af. Med den indsigt og teoretisk forståelse som fundament, er du klar til at lære at anvende det i praksis. Det gør du gennem arbejde med algoritmeskabeloner og teknikker i din programmering, og på den måde får du indsigt i standardiserede løsningsmodeller. Du lærer også, hvordan du kvalitetstester din software, og herunder lærer du om de kriterier, du bør have opfyldt undervejs i dit arbejde for at produktet er godt.
Kompetencer og udbytte
Kursusforløbet er henvendt til dig, som gerne vil spille en aktiv rolle og indgå som deltager i programmeringsprojekter. Med kurset får du kompetencerne til at kunne udfærdige kvalitetsprogrammer i #C – du kan endvidere designe og implementere IT-systemer af høj kvalitet ved brug af metoder, modeller, udviklingsværktøjer og programmeringssprog, så du kan indgå i softwareudviklingsprojekter. Faget er oplagt til at bygge videre på med yderligere kompetencer inden for programmering og softwareudvikling f.eks. med forløbet Avanceret Programmering.