Sjællands Erhvervsakademi
EN DK

Digital Konceptudvikling (Top-Up)

Der er lukket for ansøgninger pt.

Vil du arbejde med udvikling af innovative digitale koncepter med forretningspotentiale? Vil du med udgangspunkt i nye, bæredygtige teknologier gøre det brugervenligt at færdes på tværs af medier og platforme? Og vil du være god til indsamling, analyse og formidling af data i forhold til udarbejdelse og markedsføring af digitale løsninger? Så skal du tage en Top-Up Bachelor i Digital Konceptudvikling.

Om uddannelsen

På uddannelsen arbejder vi med at skabe og udvikle digitale koncepter og løsninger med fokus på brugeroplevelse, forretningsforståelse og teknologisk innovation. Vores uddannelse kombinerer teori og praksis inden for områder som digital markedsføring, brugerinddragelse, projektledelse og innovation. Du lærer at analysere markeder og målgrupper, udarbejde strategier og bruge forskellige digitale værktøjer og platforme. Samtidig får værktøjer til at styre og facilitere transformationsprocesser.

Som studerende får du kompetencer inden for Design Thinking, agile arbejdsmetoder og Prototyping, som er afgørende for at udvikle brugervenlige og innovative løsninger. Derudover bliver du introduceret til datadrevet beslutningstagning og læring om digital forretningsudvikling, hvilket giver en forståelse af, hvordan teknologi kan understøtte og drive forretningers vækst.

Vores uddannelse indeholder også praktiske projekter og samarbejde med virksomheder, hvilket giver hands-on erfaring og netværksmuligheder. Gennem disse projekter lærer du at arbejde tværfagligt og anvende din viden i virkelige scenarier. Samlet set forbereder vores uddannelse i digital konceptudvikling dig til at blive en digital strateg og innovatør i en hurtig og omskiftelig verden.

Få job inden for:
  • Marketing
  • User research
  • Forretningsudvikling
  • Servicedesign
  • Oplevelsesdesign
  • E-handel
  • Projektledelse

Hvordan ansøger du?
Læs mere om ansøgningskriterier, ansøgningsfrister, åbent hus m.m. i vores FAQ

Spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål omkring uddannelsen kan du kontakte vores optagelseskontor på telefon 5076 2830 — eller pr. mail: optag@zealand.dk

TitelDigital konceptudvikling
Niveau Professionsbachelor (PBA)
Varighed1½ år
ECTS point90
SprogDansk
Studiestart September
Steder Lyngvej 21, 4600 Køge
Lignende Datamatiker, Multimediedesigner, Web Development (PBA)

en smilende studerende sidder til undervisning

Hvordan er det at være digital konceptudvikler?

Hør Emils historie

Hvad indeholder uddannelsen?

Lær mere om uddannelsen

Uddannelsens indhold

Omsæt din teori til praksis
På din uddannelse har du stor glæde af, at dine undervisere kommer med erfaringer fra erhvervslivet – og sammen får I masser af indtryk og ægte cases fra virkeligheden at arbejde med. Du bliver del af et kreativt og fedt miljø, og det er hos os, du udvikler begyndelsen til det, der bliver dit professionelle netværk.
Sammen med dine studiekammerater lærer du at arbejde med udvikling af koncepter inden for alle digitale platforme og I arbejder på både strategisk og praktisk niveau. Allerede på din uddannelse lærer du teamsamarbejde, og at få den praksis med oveni, bliver du glad for, når du lander ude på din kommende arbejdsplads. Med cases og med teori bliver du skarp på projektledelse, kommunikation og erfaringer, som giver dig ballast til at løse digitale services og løsninger.

Sådan foregår undervisningen
På Digital Konceptudvikling er undervisningen lagt afvekslende an – et godt mix, som på mange måder imiterer det arbejdsliv, du er ved at gøre dig klar til. Der er fastlagte fagområder, som du skal igennem på din uddannelse. Du arbejder bredt med digital konceptdesign. Her lærer du at designe, udvikle og tilrettelægge digitale koncepter med øje for teknologiforståelse og kommunikation. Det skaber de bedste løsninger, når der er fokus på alt fra A-Z – fra udviklings- og designprocesser over initiering til eksekvering. Under forretningsudvikling nørder du markedsføring, digital forretningsforståelse og –udvikling. Med det rette kendskab på forretnings- og markedsføringskoncepter lærer du at skabe værdi for din business – enten for andre eller for dig selv. Vigtigt er også brugerforståelse. Det er her, du lærer at undersøge og analysere brugerne og deres adfærd. Det udgør den gode base for at udvikle de sublime koncepter, som du skal ud og lægge verdenen ned med.

Adgangskrav

Følgende uddannelser kan give adgang til uddannelsen:

  • Datamatiker
  • Designteknolog
  • Entreprenørskab og design
  • Markedsføringsøkonom
  • Multimediedesigner

Du kan søge om optagelse på baggrund af andre uddannelser end de fastsatte adgangskrav. Ansøgningen indgår i optagelsesprocessen på lige fod med de øvrige ansøgninger, hvis Zealand vurderer, at du har faglige kvalifikationer, der kan sidestilles med de fastsatte adgangskrav.

Bemærk!
Hvis du har et udenlandsk adgangsgrundlag skal du dokumentere, at du har bestået Studieprøven og alle dens delelementer, for at kunne blive optaget på dansksprogede uddannelser på Zealand. Såfremt du på anden måde kan dokumenter dansk på et tilsvarende niveau som ovennævnte, kan du bede om en individuel vurdering.

Hvis du er fra et andet nordisk land og dansk, norsk eller svensk indgik i din adgangsgivende eksamen, skal du normalt ikke tage en danskprøve.

Studieordning
Praktik

Alle fuldtidsuddannelser på Zealand indeholder en obligatorisk praktikperiode på mellem 10 og 40 uger.

Praktikperiodens varighed og placering varierer afhængigt af uddannelsen, men som hovedregel ligger praktikken på det sidste semester af uddannelsen, og bliver efterfulgt af dit afsluttende projekt.

Læs mere

SU

Når du læser på en videregående fuldtidsuddannelse hos Zealand, kan du søge om SU.

Læs mere om SU her

Transportrabat

Studerende på videregående uddannelser (som er godkendt til SU) kan få rabat på abonnementskort til bus og tog i Danmark.

Læs mere om transportrabat her

Zealand

Cookie-indstillinger

Zealand og tredjeparter bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse af zealand.dk samt til statistik. Du kan til- og fravælge cookies ved at klikke på knapperne herunder. Når du klikker ‘Accepter alle’, accepterer du vores brug af cookies og Zealands privatlivspolitik. Du kan ændre eller trække din accept tilbage ved at klikke på ‘Cookieindstillinger’ i bunden af siden. Læs mere om cookies i vores cookiepolitik

Tilbage

Cookie-indstillinger

Hvis du ikke ønsker, at vores samarbejdspartnere behandler dine persondata og anvender dem på tværs af internettet, kan du fravælge det her.

Formål