Overvejer du at tage en lederuddannelse? Og har du spørgsmål til vores diplomuddannelse i Ledelse?
Så har du mulighed for at komme til informationsmøde om diplomuddannelsen i Ledelse på Zealand.
Det sker tirsdag den 11. januar fra klokken 17:00- ca. 18:30 på 2. sal i vores flotte nye bygning på Lyngvej 21 i Køge.
Du kan blandt andet høre mere om uddannelsens første modul – “Det personlige lederskab”, hvor vi de nye hold starter op i Køge den 25. januar 2022:
- Information generelt om uddannelsen i forhold til særligt nye studerende på obligatorisk modul 1 (Det personlige lederskab og forandring)
- Orientering om uddannelsens opbygning, og hvad man kan forvente
- Orientering om de pædagogiske principper for uddannelsen – hvordan læring finder sted
- Afklaringer med hensyn til adgangsbetingelser, herunder eventuelle RKV spørgsmål
“På Zealand kan du udvikle dig med ny viden og kunnen. Du kan studere på deltid, mens du passer dit arbejde og udvider dit professionelle netværk. Vi arbejder med ledelsesteorier og metoder til egen ledelsesmæssig og organisatorisk praksis. Du får plads til fordybelse og refleksion i dit studie, og bliver bedre klædt på til lederrollen,” siger Jens-Erik Nonbo, studieleder på Diplomuddannelsen i Ledelse.