Omsæt din teori til praksis
I løbet af din uddannelse lærer du en masse nyt, som du kan gøre nytte af som Markedsføringsøkonom. Du lærer teori, og du får lov til at prøve det af i praksis fx gennem cases, hvor virksomheder kommer og vender problemstillinger fra virkeligheden. Vores undervisere har erfaringer med fra forskellige brancher. Og at de er nogle ægte ildsjæle, som ud over samarbejde med virksomheder, også lader dig eksperimentere og arbejde kreativt i forskellige labs f.eks. Fablab, Dimselab og Makerspace, hvor du kan udvikle prototyper, 3D-print og tryk.
Du skal også i praktik i løbet af din uddannelse, og her får du rig lejlighed for at trykteste din viden og færdigheder i praksis.
Drømmer du om at starte din egen virksomhed, har vi også Start-Up Zone, der er et innovations- og inkubatormiljø for studerende, som ønsker sparring på opstart og forretningside.
Hvis du så i øvrigt får lyst til at lære mere, så skal du vide, at du med en Markedsføringsøkonom kan lægge en overbygning på f.eks. en Top Up Bachelor i form af International Handel og Markedsføring, Innovation og Entrepreneurship eller Digital Konceptudvikling. På den måde får du papir på en professionsbachelor – og du åbner nye veje såvel i uddannelse som i karriere.
Sådan foregår undervisningen
Markedsføringsøkonom som Blended Learning er en fleksibel studieform – og du skal forvente, at 80 pct. af din undervisning er online, mens de resterende 20 pct. er med tilstedeværelse placeret uden for normal arbejdstid. Indholdet og niveauet i din uddannelse svarer til den almindelige Markedsføringsøkonom med 100 pct. fysisk fremmøde Da din uddannelse er tilrettelagt som Blended Learning, så skal du være opmærksom på, at det kræver noget ekstra af dig i løbet af din uddannelse – og der er også krav til dit udstyr, så du kan deltage virtuelt. Du skal desuden deltage aktivt i undervisning, gruppearbejde og forberedelse.
Læs mere detaljeret om, hvad du kan forvente om formen, deltagelse og hvad, der forekommer af fysiske mødeaktiviteter i punktet nedenfor.
På uddannelsen skal du igennem faste fagområder, som gør dig til en god Markedsføringsøkonom. Dit fundament bygges af massiv viden om markedsføring og salg – herunder analyse og vurdering af en virksomheds strategiske situation – forhold til kunder, konkurrenter, trends og markeder.
Du opnår desuden virksomhedsforståelse og indsigt i økonomi, om udvikling af en virksomheds organisation og dens forsyningskæde. Undervejs er der tilbud om studieture med selvbetaling. Tager du med, så får du værdifuld indsigt i kulturforskelle, interkulturel kommunikation, viden om at drive virksomhed i udlandet og mulighed for at netværke med andre studerende på Markedsføringsøkonom. I din afsluttende hovedopgave anvender du alt det, som du har lært på uddannelsen – og typisk skrives opgaven for den virksomhed, du har været i praktik i.
Markedsføringsøkonom som Blended Learning er en blanding af fysisk fremmøde, online undervisning og selvstudie. Uddannelsen er normeret til fuld tid – ligesom vores fremmøde hold – men undervisningen er blot tilrettelagt mere fleksibelt for dig. For at komme igennem uddannelsen kræver det en selvstændig og aktiv deltagelse fra din side i undervisning, gruppearbejde og forberedelse.
Fysisk undervisning: Du forventes at møde op til fysisk undervisning på fem lørdage per semester i tidsrummet kl. ca. 9-16. Undervisningen foregår på Maglegårdsvej 2 i Roskilde.
Online realtime sessions: Online sessions følger du hjemmefra. Her er vores underviser til stede på en platform –og det foregår typisk mandag-torsdag ml. kl. 16-20. Nogle uger mandag og tirsdag, andre uger onsdag og torsdag, og andre uger alle fire dage afhængigt af semesteret og de enkelte fagindhold. Online sessions varer som regel 1-2 timer. De bliver optaget, hvis uheldet er ude og du ikke har mulighed for at deltage på det tidspunkt, hvor onlineundervisningen foregår. Nogle af sessionerne er fælles, mens andre kan være gruppesessions. Bemærk venligst, at gruppesessions og individuelle sessions ikke optages.
Online undervisningsmateriale: Du får adgang til videoer, powerpoint-præsentationer med speak-over og lignende, som du selv kan bestemme, hvornår du vil se.
Gruppearbejde: Der vil være en del gruppearbejde på et Blended Learning-hold. Noget af det foregår på de fem lørdage med fremmøde; resten foregår online efter de aftaler man laver indbyrdes i gruppen.
Sparring med underviserne: Der er god mulighed for sparring med underviserne online, både som hold, som gruppe og individuelt, netop fordi man ikke ser hinanden på samme måde som på de ordinære hold.
Selvstudie: En stor del af Blended Learning-tilrettelagt studie kræver selvstudie – det gælder læsning af pensum, aktiv deltagelse i gruppearbejde, opgaveskrivning, vejledning osv.
Fysiske eksamener: Ligesom på vores øvrige uddannelser foregår eksamen fysisk. Du skal altså møde op til eksamen på Maglegårdsvej i Roskilde, med mindre eksamen er en hjemmeopgave.