Se alle fag og kurser
Her finder du et overblik over alle vores fag og kurser
Læs mereVi har uddannelser på både akademi- og diplomniveau. Fælles for begge niveauer er, at du kan vælge en hel uddannelse eller blot et enkelt modul.
En akademiuddannelse er en kort, videregående erhvervsrettet efteruddannelse på deltid. Uddannelsen er bredt anerkendt, og du kan bruge den til at blive endnu bedre til dit fag og til at søge mod nye jobområder.
Hver akademiuddannelse består af fag, der svarer til 50 ECTS-point og et afgangsprojekt på 10 ECTS-point.
På forskellige akademiuddannelser vil der være obligatoriske fag og valgfrie fag, der varierer efter uddannelsens overordnede fagområde. De fleste opgraderer deres viden og kunnen ét fag ad gangen, sideløbende med jobbet.
Fagene er tilrettelagt, så du kan anvende din ny viden med det samme i dit job. Du kan læse mere om opbygning, sammensætning af fag og adgangskriterier under hver uddannelse. Uddannelsen er kompetencegivende, og du opnår for visse linjers vedkommende adgang til HD 2. del eller andre diplomuddannelser.
Optagelseskrav på Akademiuddannelserne
Kvalifikationsrammen for akademiuddannelser ligger på niveau 5.
Diplomuddannelsen er en videregående på professionsbachelor-niveau og er tilrettelagt som efteruddannelse, så du kan passe karriere og familieliv, mens du læser.
Diplomuddannelsen er international anerkendt og kompetencegivende til videreuddannelse på masterniveau.
Du har mulighed for vælge enkelte fag, som du har særlig interesse for – eller tage hele uddannelsen fordelt over længere tid. Uddannelsen skal dog være afsluttet inden for seks år. Den samlede uddannelse svarer til 60 ECTS-point fordelt på en række obligatoriske moduler og valgfri fag, samt et afgangsprojekt på 15 ECTS-point.
Optagelseskrav på diplomuddannelsen
Kvalifikationsrammen for diplomuddannelser ligger på niveau 6.