Sjællands Erhvervsakademi
EN DK

Nye uddannelser godt fra start

Den 28. juli klokken 00:01 får 1277 ansøgere svar på, at de kan glæde sig til studiestart, når de i september bliver en del af Zealands videregående studiemiljøer i Køge, Slagelse, Nykøbing F., Holbæk, Næstved og Roskilde.

I år oplever Zealand særligt fremgang på uddannelserne til Datamatiker, Administrationsøkonom og de finansielle uddannelser: Finansøkonom, der udbydes i både Næstved og Holbæk, samt den nye uddannelse Finansbachelor, hvor første hold starter op i Næstved efter sommerferien. Samtidig kommer de nye professionsbacheloruddannelser i Roskilde – Økonomi & IT og Leisure Management – også pænt fra start.

Det bekræfter, at uddannelsessøgende i vores region allerede ved, at det er muligt at læse videregående uddannelser, og gode muligheder for job i erhvervslivet, som vores uddannelser giver – omkring 90 % af vores dimittender får job i det private erhvervsliv,” siger Ulla Skaarup, Zealands rektor.

Kom ind på førstevalget
Jane Brejnholt fra Slagelse er en af de mange ansøgere, der lige efter midnat i dag får den glade nyhed om, at hun er optaget på sin ønskede uddannelse på Zealand:

”Jeg har søgt ind på Leisure Management, fordi jeg altid har synes, at den branche er spændende. Specielt den kulturelle verden indenfor skuespil og festivaler, kan jeg godt lide. Jeg vil ikke stå på scenen, men jeg vil rigtig gerne være bag ved og være en del af planlægningen. Sidste år søgte jeg en anden uddannelse, men jeg fandt ud af, at jeg gerne vil noget mere kreativ og derfor har jeg søgt Leisure Management i år,” siger Jane Brejnholt og fortsætter, ”I foråret var jeg til åbent hus på Zealand og høre om uddannelsen. Jeg kan godt lide, at der er praktik i løbet af uddannelsen, så man kan prøve en branche af og se hvilken retning man skal, efter studiet,” siger hun.

Masser af muligheder for uddannelse
”Vi er meget glade for, at vi har tilføjet tre nye professionsbacheloruddannelser til Zealands pallette af uddannelser og det er dejligt at vidne, at de uddannelsessøgende har spottet dem og kvitterer med at ville læse lokalt. Det er en udvikling, vi kan være fint tilfredse med. Hvis vi sammenligner det nuværende danske optag med de danske udbud sidste år, har vi tilbudt plads til 55 flere, svarende til en fremgang på ca. 5%,” siger rektor Ulla Skaarup.

Ressourcedirektør Rasmus Aare Nielsen tilføjer: ”Vi er rigtig glade for, at flere danske studerende har valgt at søge ind hos os i år. Vi ser især en fremgang på datamatiker, hvilket er meget positivt da mange virksomheder efterspørger medarbejdere med stærke it-kompetencer. Til gengæld ærgrer det os, at vi ikke længere må optage internationale studerende, da internationale kompetencer også er efterspurgt i erhvervslivet.” siger Rasmus Aare Nielsen.

Stadig muligt at blive en del af studielivet til sommer
Er man ikke kommet ind på det studie, man havde søgt i første omgang, behøver man ikke rejse langt for at finde et godt alternativ på Zealands afdelinger i seks byer i Region Sjælland: Nykøbing F., Slagelse, Køge, Roskilde, Næstved og Holbæk. Der er masser af muligheder for at starte på et spændende studie til september – eller til vinter – på flere af vores uddannelser. Listen over ledige pladser opdateres hele tiden.

Zealand

Cookie-indstillinger

Zealand og tredjeparter bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse af zealand.dk samt til statistik. Du kan til- og fravælge cookies ved at klikke på knapperne herunder. Når du klikker ‘Accepter alle’, accepterer du vores brug af cookies og Zealands privatlivspolitik. Du kan ændre eller trække din accept tilbage ved at klikke på ‘Cookieindstillinger’ i bunden af siden. Læs mere om cookies i vores cookiepolitik

Tilbage

Cookie-indstillinger

Hvis du ikke ønsker, at vores samarbejdspartnere behandler dine persondata og anvender dem på tværs af internettet, kan du fravælge det her.

Formål