Sofie, der læser til Produktionsteknolog, var i praktik i Cobot Lift i Slagelse. Firmaets tekniske direktør er glad for praktikanter: "De bringer ny viden og gode ideer ind i vores produktion."
“Sofie har været med til at bringe nyt og smartere design ind i vores produkter – især komponenter til vores robotløsning Cobot Lift. Desuden har hun også været en stor hjælp i opgraderingen af vores manualer på produktionsområdet. Vores erfaring er, at praktikanter bringer opdateret viden omkring fx arbejdsmiljø – ny viden, som vi har inddraget i vores produktion. Jeg vil klart anbefale andre virksomheder at tage praktikanter fra Zealand ind – det er en unik mulighed for at få nye vinkler på tingene. Samtidig giver de et friskt pust og bringer dynamik og nysgerrighed ind i virksomheden. Generelt er vi rigtig glade for at have studerende hos os, og vi prøver at tilrettelægge opgaverne efter deres ønsker og kompetencer,” siger Flemming Bischoff Truelsen, CTO Cobot Lift.