Den 1. december 2022 overtog vi bygningen på Femøvej 3 i Næstved, hvor vi har boet til leje de sidste 9 år.
Ejendommen blev sat til salg primo 2022, og vores direktion har siden april 2022 forhandlet med Nordicom om handlens pris og vilkår med videre. Inden købet er der gennemført en række undersøgelser af både jordforhold og bygninger med henblik på at sikre, at ejendommen er i god stand.
Uddannelsesmiljøet styrkes
”Vi er glade for, at det er lykkedes og vi ser frem til at sætte vores eget præg på bygningen. Både driftsmæssigt og økonomisk er det en fordel at eje fremfor at leje,” siger ressourcedirektør Rasmus Aare Nielsen og forsætter: ”Samtidig sikrer vi Næstved-afdelingens fremtid i et attraktivt område.”
Rektor ser fremad
”Det er dejligt, at vi får vores egne faste rammer, så vi fortsat kan tilbyde Næstveds unge gode og lokale uddannelsesmuligheder, samtidig med at vi kan styrke erhvervssamarbejdet,” siger Rektor Rasmus Frimodt.