Roskilde Universitet-RUC og Zealand har forlænget partnerskabet om at sikre kvalificeret arbejdskraft til Region Sjællands virksomheder.
Samarbejdet løber frem til 2024 og skal hjælpe regionens erhvervsliv med at få indsigt i de mange muligheder for uddannelse, efteruddannelse, projekt- og videnudvikling, som uddannelsesinstitutionerne kan hjælpe virksomhederne med. Målet er at sikre og forbedre virksomhedernes konkurrenceevne, nationalt såvel som på det internationale marked.
Rektor for Zealand, Ulla Skaarup siger om aftalen: – ”Det er vigtigt, at Zealand og Roskilde Universitet fungerer som sparringspartnere for erhvervslivet. Vi ønsker at hjælpe dem med at løse fremtidens udfordringer – for eksempel i forhold til bæredygtighed, grøn omstilling, internationale relationer og overførsel af ny viden til virksomhederne. Kort sagt støtte op om en række vitale områder og indgå i et samarbejde, der kan styrke deres forretning.”
Læs aftalen her